HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser

Grupo Danson sprænger lydmuren

Af Eivind Tøstesen

Det er i grunden uretfærdigt at skulle anmelde en ny CD, som man har skyhøje forventninger til. Grupo Danson har i en årrække givet nogle fede koncerter, hvilket lovede godt for et eventuelt debutalbum. Nu da den længe ventede cd er i luften, er spørgsmålet så om den kan indfri forventningerne.

Danmark er ikke nogen stor salsanation. Man kan jo ikke være verdensmestre i alt, vel? Danmark er heller ikke nogen stor rumfartsnation. Men et skridt er taget mod en kommende kvalificering: Danmark har nemlig opsendt en raket. Det er en raket, som drives frem af en letantændelig blanding af salsa, timba, son, rumba og jazz. Den vellykkede affyring bør kunne høres et stykke udover landets grænser. Raketten tager dig helt derop hvor man takker guderne!

Hvis tanken ledes hen på "high-fly salsa", så er det Hifisalsas metaforiske og euforiske respons på en meget god timbaplade.

Nu kan en anmelders vurdering jo være påvirket, så for at få et mere troværdigt resultat, udførte jeg en test. Jeg spillede cd'en for en af Oslos p.t. mest aktive salsadansere, som var på besøg. Hun kendte intet til Grupo Danson og blev ikke på forhånd fortalt at det var en ny cd som skulle anmeldes. Alligevel kommenterede hun uopfordret cd'en flere gange, og jeg noterede mig følgende gloser: "Deilig musikk", "fin musikk" og "kjempebra!". Desuden blev der observeret hyppige dansebevægelser hos testpiloten, så kvaliteten må hermed være videnskabeligt bevist!

Men lad os være lidt mere jordnære.

Grupo Danson er baseret i København og har en besætning af erfarne og dygtige musikere - seks cubanske og tre danske. Gruppens musik er rent cubansk, det meste er egenkomponeret og timba udgør en stor del.

Albummet Mi Música indeholder ni numre, som jeg tror både et dansepublikum og det cubanofile publikum vil kunne elske. Mange hitter ihvertfald i mine ører. En optælling giver fem stk. timba, to stk. son, en chachacha og en jazzpræget rumba. Denne inddeling er dog lidt forenklet, dels fordi de fem timbanumre er af forskellig art, og dels fordi timba svæver over hele albummet.

Grupo Danson imponerer ved selv at skrive alle sangene på albummet, pånær de to sones. Alexander Abreu står bag alle timbanumrene, bortset fra Canción de verano, som Carlos Pérez, Mia Engsager og Peter Lyster har lavet. Carlos Pérez og Mia Engsager har også skrevet den spændende Rumba a Matanzas. Cuentame todo, albummets chachacha, er skrevet af Alexis Méndez. Generelt er sangene på alle måder godt komponeret og de er både lyttevenlige og dansevenlige. Mange af dem er ørehængere og man kommer let til at synge med på "timba-omkvædene". Rumba a Matanzas er det eneste nummer med jazz - det ville være lækkert at høre mere af det.

Med Cienfuegos og Camina y prende el fogón har Grupo Danson udvalgt to af de mest svingende og dansable perler fra den gode, gamle son. Og de svinger også i Grupo Dansons versioner! Grupo Danson balancerer fint mellem respekt for traditionen og passende nyfortolkning, hvor musikken fra igår varmes op uden at de oprindelige vitaminer koges ud. Det giver ingen turbulens når der skiftes stilart fra timba til son, chachacha og rumba, men derimod opleves albummet som en harmonisk helhed. Det samme gælder Cienfuegos, albummets længste nummer på syv minutter, hvori der sker en naturlig overgang fra son til timba i de sidste par minutter.

Alexander Abreu er albummets hovednavn idet han står som både forsanger (5 numre), komponist (4 numre) og trompetist m.m. Er det bare et stort ego der er på færde? Nej, en gennemlytning bekræfter at han er glimrende i alle tre roller.

Grupo Dansons tre forsangere, Alexander Abreu, Carlos Pérez og Ernesto Manuitt, har flotte stemmer og synger godt, selvfølgelig på cubansk-spansk. Sammen med korstemmerne, som er fint sammensat, bidrager de væsentligt til albummets lydmæssige kvalitet. Grupo Danson beriger også albummet ved at benytte en række inviterede musikere, især på Historia verdadera. På Cienfuegos optræder f.eks. en virtuos sonero, Sixto Lloréns "El Indio" fra Manolito y sy Trabuco, som gæstevokalist. Andre bidrag på kor, piano, violin og harmonica giver også værdifuld variation, men Grupo Danson bæres dog hovedsaglig af egne vinger.

Efter at have givet ros til skyerne, er det tid til eventuel negativ kritik. Men der er faktisk ingen problemer, Houston! Der er ikke rigtig noget som skurrer i ørerne og ingen af numrene som jeg helst springer over. En fuser er dog sang nr. 10 - som ikke eksisterer. Sang nr. 11 og 12 eksisterer heller ikke. Men det betyder bare at jeg glæder mig til næste cd fra Grupo Danson.

Link til bandets hjemmeside www.grupodanson.com.

Indrykket af : HifiSalsa's Nyhedsredaktion 03-Jul-2006 08:57 - Senest opdateret : 02-Mar-2009 10:19

Læst antal gange : 825
Kommentarer (1) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Kommentarer

HYLDEST TIL DANSON...

Ved at tilslutte mig Eiwinds dejlige anmeldelse af Danson's CD, kan jeg blot smile. CD'en prægede min sommer.. sangene bliver hurtigt velkendte, og de er skønne åh så skønne! Jeg var inde og tjekke hvornår Danson skulle spille koncert igen. Jeg vil være der, og støtte dette fantastisk dygtige band, som rummer så meget at jeg advarer jeg i bliver "hooked"... jeg synes i skulle gøre mig med selskab! vi ses til næste DANSON koncert! De fortjener alt den støtte de kan få... for de har sat god musik i verden!

Indrykket af : Estrellita... brillando con la salsa! 22-Aug-2006 01:08 - Senest opdateret : 22-Aug-2006 01:08 - Besvar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

www.copenhagensalsafestival.dk

Quizz: Vind to billetter til Los Van Van koncerten i marts 2012

Quiz: Vind to billetter til Los Van Van koncerten i marts 2012

Lørdag d. 10. marts 2012 er der atter chance for at opleve Cubas absolut mest populære ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

CphSalsa

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.

Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

http://www.salsavida.dk/

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

Quality Living Dans
http://www.www.cubakultur.dk/

*