Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser
90 Millas med Gloria Estefan
Gloria Estefan har begået en ny, rent spansksproget CD, 90 Millas. Det er ikke noget, der sker hver dag eller blot hvert år:
Mi Tierra, 1993,
Abriendo Puertas, 1995
Alma Caribeña, 2000, og nu senest
90 Millas i 2007.
Nogle af dem fås billigere i fx TP Musik (69,95 for de tre tidligere CD'er) i Danmark end hos Amazon, som jeg har linket til ovenfor, og selv fandt jeg 90 Millas i sidste uge i september til kun 9 US $ hos en gadehandler i New York og ville have ønsket, at jeg havde købt nogle flere dér, da jeg næste dag så den til 14.99 + moms (nedsat fra 18.99) i Virgin Store på Times Square.
For mange, mig selv inklusive, har Gloria Estefans latin-CD'er været introduktionen til salsa-musikken, og hendes tidligere har undertiden udmærket sig ved at oplyse, hvilken slags latin-musik, der var tale om: salsa, son eller cumbia. Sidstnævnte, der snarere har colombianske end cubanske rødder, var fx titelnummeret på Abriendo Puertas, en hyldest til livet og nytåret, et godt eksempel på.
Den nye CD har deltagelse fra andre latinamerikanske superstjerner, især dem, der også har gjort sig gældende uden for Latinamerika. Et eksempel er Carlos Santana, hvis m-e-g-e-t karakteristiske guitar desværre får single-hittet No llores, en langsom chachacha, der kan høres på CD'ens hjemmeside, til at lyde mere som et Santana- end et Gloria Estefan-nummer. Jeg er ikke den store tilhænger af den slags forsøg på at få latinamerikansk musik til at glide lettere ned hos et mere internationalt publikum, men jeg er også en af dem, der ikke syntes, at Ry Cooders slide-guitar på Buena Vista Social Clubs første CD var en berigelse af den traditionelle cubanske son.
Men ellers er den nye CD mere tro mod rødderne, de cubanske rødder, end tidligere albums. Den indeholder 'feel good' numre, der er lige så humørfyldte, men denne gang er der tale om mere genuin cubansk son, charanga, danzon og conga. Lyt fx til Pintame de colores, der som Abriendo Puertas hylder livsglæde og kærlighed, fyldt med masser af naturmetaforer som fx den om kærligheden, der lugter som frisk frugt:
Tu amor huele a fruta fresca
Como mango y naranja
Mere problematiske for mig bliver Glorias tekster denne gang, når hun kammer over i (eksil)cubansk patriotisme og sammenligner samme kærlighed med mindet om fædrelandet:
Como el recuerdo e' mi patria
Que nunca se va de mi alma
Sange til Cubas hyldest er ikke noget nyt hos Gloria Estefan. Titelsangen på Mi Tierra
er et oplagt eksempel. Men på den nye CD virker det lidt, som om den morgenluft, som revanchisterne i Miami utvivlsomt har vejret i forbindelse med Castros sygdom, er blevet styrende i projektet. I sangen Esperando (Cuando Cuba Sea Libre (vamo' a celebrar)) venter Gloria fx på den dag, hvor håbet, broderskabet og glæden igen kan trives i Cuba:
Esperando, esperando
Por el dia
Que en mi Cuba
Otra vez se respire esperanza,
hermandad y alegria
Igen??? For Gloria Estefans vedkommende er der næppe tale om, at hun ser frem til, at det cubanske samarbejde med Venezuela endelig vil føre til en forbedring af almindelige cubaneres levevilkår oven på den specielle periode, som kombinationen af international isolation efter Comecons ophør og den amerikanske handelsblokade medførte. Der er derimod tale om forbrødringen mellem cubanere i Cuba og Miami-cubanere:
Cuando Cuba sea libre vamo' a celebrar
Somos una sola casa
Los de aquí y los de allá
Ak ja, for nogle (eksil)cubanere var mangt og meget sikkert bedre under Batista, som de (eller deres familier) ikke følte den samme trang til at flygte fra ...
På de tidligere CD'er har Gloria Estefan heller aldrig givet mig indtryk af at være specielt åben over for afro-cubansk kultur og slet ikke religion. Hvad førstnævnte angår har man ganske vist kunnet se fx rumba i hendes sceneshows, incl. vacunao, om end i en neddæmpet, tillempet udgave, men i religiøs henseende har man mest haft indtryk af, at hun var ret ortodoks katolsk. Den nye CD afslutter imidlertid med en hyldest til Elegguá, den cubanske orisha, der som forbindelsesled mellem mennesker og guder 'åbner og lukker døren' mellem de to verdener.* Nu er Elegguá udnævnt til at være den, der skal bringe Cuba den form for frihed, som revanchisterne i Miami ønsker at udsætte cubanerne for:
Abreme la puerta, mi padre Elegua
Al pueblo de Cuba tragale la libertad
Ay Elegua, Ay mi papa
Aboyó Yenyami Omi O Yemaya
På mig virker det mest, som om Gloria Estefan med teksterne på denne CD stræber efter at køre sig selv i stilling som idol i et kommende Castro- og socialismefrit Cuba regeret fra Miami og Washington. Men hvis man kan lukke ørerne for de politiske intentioner i mange af teksterne på denne CD, er den musikalsk set en udsøgt nydelse. Jeg har i øvrigt hørt de tidligere Estefan-CD'er, incl. Mi Tierra, spillet i statsinstitutioner i Habana, så det virker ikke, som om det er nogen kapital-forbrydelse at lytte til hende i dagens Cuba.
Man kan høre korte uddrag fra samtlige sange på CD'en hos Amazon.
* I lokal sammenhæng er afro-cubansk musik og dans repræsenteret ved gruppen Okantomi, der med (u)jævne mellemrum optræder og underviser i København og omegn. (kig i hifisalsas kalender for at finde aktuelle arrangementer).
Indrykket af : dann 12-Oct-2007 02:00 - Senest opdateret : 14-Oct-2007 01:51
Læst antal gange : 370
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen
Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger
Quizz: Vind to billetter til Los Van Van koncerten i marts 2012
Lørdag d. 10. marts 2012 er der atter chance for at opleve Cubas absolut mest populære ...[Læs mere]
Mangler der noget?!
Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.
Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.
Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.
Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?
Brug vores kontaktformular til at give feedback...
