HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser

Cubamemucho i München – en helt subjektiv stemningsrapport fra Esther.

Cubamemucho i München – en helt subjektiv stemningsrapport fra Esther.

I weekenden d. 7. – 9. marts løb Cubamemucho kongressen, endelig, af staben i München. For de ”ikke-indviede” kan det oplyses, at Cubamemucho er en ”turnerende” salsakongres, der som navnet antyder, har valgt at lægge fokus på cubansk salsa samt andre danse med rod i Cuba såsom rumba, son og Orishas (cubansk gudedans).
Med ”turnerende” menes, at Cubamemucho ikke blot afholdes en enkelt gang om året i München, men at der løbende afholdes kongresser året igennem i forskellige byer rundt omkring i Europa (Verden?). Næste Cubamemucho arrangement foregår eksempelvis i Krakow i maj.
Da kongressen i München var mit første møde med salsakongresser i almindelighed og Cubamemucho konceptet i særdeleshed, havde jeg ikke de store forventninger til, hvad der skulle eller burde ske, men så bare frem til en fornøjelig weekend med masser af dans, ”cubanske” dj’s, og koncerter med to af mine favoritter – Los Van Van og La Charanga Habanera, hvor jeg helt personligt var mest begejstret for La Charanga.
For hold da op for en energi og et sceneshow! Og ja, måske går der af og til en smule boyband i den, - men når de først går i gang, glemmer man hurtigt, at man nok egentlig har passeret ”boyband-alderen” og lader sig i stedet rive med af musikken, energien – og ikke mindst den nye kække sanger/danser.
Udover de to koncerter var der, selvfølgelig, et væld af workshops på forskellige niveauer og med fokus på forskellige danse. Jeg var så heldig, at jeg stort set fik valgt de workshops, hvor der var rimelig god plads og et overskueligt antal dansere, men at dømme fra samtaler med andre deltagere, viste der sig i løbet af weekenden at have været en del problemer med for små lokaler og overfyldte hold – særligt på de workshops, hvor man dansede rueda de casino.
Men da jeg let og elegant havde valgt disse fra, forløb min weekend uden de store problemer, og det eneste seriøse irritationsmoment viste sig at være den lange ventetid i garderobekøen den første aften – og det må trods alt siges at være billigt sluppet.
Fra andre har jeg dog hørt, at der, udover de overfyldte hold, også havde været problemer med undervisere, der ikke dukkede op, pludseligt aflyste hold, dårlig eller manglende kommunikation fra arrangørens side samt en til tider noget tilfældig planlægning, hvilket selvfølgelig på ingen måde er optimalt.
Men alt andet lige synes jeg, helt personligt og ganske subjektivt, at det var en forrygende weekend, som jeg ikke ville have været foruden. – Og en ting er ganske sikkert; jeg skal helt bestemt med en anden gang!

Indrykket af : HifiSalsa's Nyhedsredaktion 13-Mar-2008 13:06 - Senest opdateret : 31-Mar-2008 10:54

Læst antal gange : 601
Kommentarer (2) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Kommentarer

Den cubanske salsafestival

Jeg deltog selv de to første år i Cubamemuchos festival specielt for cubansk salsa - og det var forrygende begge gange. Det eneste, der skuffede mig lidt, var, at der var så mange af de tyske salsa-fans, der ikke så ud til helt at have fattet, at pointen med den CUBANSKE salsa ikke er at lære så mange figurer som muligt på så kort tid som muligt, men da de stort set holdt sig til de arrangementer, der hed noget i retning af 'show salsa' eller lignende, slap man stort set for dem, hvis man i stedet valgte son, yoruba, despelote, timba eller lignende.
Jeg oplevede ikke én eneste aflysning, så enten har du været uheldig, Esther, eller også er arrangementet løbet løbsk siden den spæde start.
Et par links om emnet:
http://www.cubamemucho.de/
http://www.youtube.com/watch?v=APgjjHg5GpI
http://www.youtube.com/watch?v=cpq7D0qk9bg
http://www.dance-forums.com/competitions/details.php?id=93
http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=49510453

Indrykket af : dann 13-Mar-2008 21:39 - Senest opdateret : 13-Mar-2008 21:40 - Besvar - Send note til redaktionen

Med Salsa Vida til Cubamemucho

Vi tog en hel flok fra Salsavida afsted til dette forrygende arrangement i München. Det var blandet hvad salsiterne i vores gruppe fik ud af det, men for mit vedkommende var jeg helt fyldt op af nye indtryk. Vi valgte fortrinsvis workshops med "Salsa Cubana", "Son" og "Rumba". Vi prøvede en enkelt Rueda workshop, men som det tidligere er nævnt, så var den håbløst overfyldt, og det var først til sidst da en del havde opgivet, at det begyndte at glide.
Vi har før været til kongres men ikke hvor det udelukkende var cubansk og jeg må sige at niveauet på denne kongres indenfor den gren af salsaen var imponerende. Det galdt både deltagerne og underviserne.
Koncerterne tjaeh, det er altid fornøjeligt at være til live koncert, men vi så også Los Van Van i DK, så det var en gentagelse af det. Charanga Habanera var vist super, hvis man er til salsa i boyband genren - personligt var jeg ved at omkomme af iltmangel fordi arrangørerne havde valgt ikke at køre med ventilationsanlægget og lukke alle døre til koncertsalen. Så det var ikke meget af den koncert jeg selv fik oplevet. Men folk i gruppen var meget begejstrede for dem.
Opsummeret: Det er helt klart noget der er et besøg værd en anden gang. Man skal nok ikke styrte afsted til den næste cubamemucho kongres, hvor der er stor sandsynlighed for at en del workshops, koncerter og shows vil være det samme som i München.
Nogle var uheldige at opleve aflysninger af workshops, og det må naturligvis ikke ske, men jeg tror at de fleste fik fyldt mere i hovedet end de kan huske alligevel.
Til de nysgerrige, så er der en del video clip på youtube. www.youtube.com - og søg på - cubamemucho 2008.

Indrykket af : Salsavida - Anders Molsner 14-Mar-2008 15:37 - Senest opdateret : 14-Mar-2008 15:37 - Besvar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

www.copenhagensalsafestival.dk

Quizz: Vind to billetter til Los Van Van koncerten i marts 2012

Quiz: Vind to billetter til Los Van Van koncerten i marts 2012

Lørdag d. 10. marts 2012 er der atter chance for at opleve Cubas absolut mest populære ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

CphSalsa

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.

Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

http://www.salsavida.dk/

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

Quality Living Dans
http://www.www.cubakultur.dk/

*