Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser
Juan på visit i Råhuset
Har man danset salsa mere end et par sæssoner, har man sikkert også fundet frem til Råhuset, hvor Ekko fra Cuba, Salsavida og Salsazucar arrangerer nogle af byens hyggeligste salsaaftener. Den 29. marts var Juan hjemme på visit fra sit nye hjem i Spanien, og han stod for det for Danmark noget fremmede "animacion", hvor det gælder om at få publikum i bevægelse med noget høj musik og nogle hoftebevægelser, der kan gøres efter. Bortset fra det åbnede han også aftenens shows, og det var dejligt igen at se Juan i fuldt vigør. Da han nåede til aftenes rumbadans, blev det for meget for en af de mænd, der stod ved siden af HiFisalsas udsendte. Manden havde tilsyneladende ikke set rumba før, og han udbrød. -Hvis dette her er mandestrip, så går jeg altså! Kort efter kunne hans ledsager dog berolige ham med, at der "også ville være noget for husarerne", og ganske rigtigt. Frem mod scenen kom nu en overmåde yndig sambadanser, der ikke var iført meget andet end et par palietter og et par fjer. Hun gav os en lille opvisning i sambaen som den danses i Rio-området, og det gjorde hun vel at mærke på hæle, der var over ti centimeter høje. (Hun var i øvrigt fra Foulatinaz) Herefter var der en slags fællesdans for både optrædende og publkum, musikken var noget lidt ubestemmeligt samba-rumba noget, som det i hvert fald ikke lykkedes HiFis udsendte at identificere. Da der blev frit dansegulv, blev der stort set kun spillet salsa, og det var egentlig ret behageligt. Orlando var aftenens DJ, og det var ligeledes ret behageligt. Anlægget gjorde lidt knuder under en særligt langt nummer, og der kom lidt breakdance over gulvet, men Orlando mente, at det var de cubanske guder der drillede lidt, og det forekom i hvert fald denne tilhører meget sandsynligt. Alt i alt en dejlig aften, og hatten af for Juan, der danser med et smil, der vidner om, at det han laver hverken er en sur pligt eller et dårligt betalt job, men simpelt hen en måde at udtrykke sin rene, uforfalskede livsglæde på.
Indrykket af : HifiSalsa's Nyhedsredaktion 30-Mar-2008 15:54 - Senest opdateret : 10-Apr-2008 13:51
Læst antal gange : 614
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen
Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger
Quizz: Vind to billetter til Los Van Van koncerten i marts 2012
Lørdag d. 10. marts 2012 er der atter chance for at opleve Cubas absolut mest populære ...[Læs mere]
Mangler der noget?!
Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.
Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.
Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.
Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?
Brug vores kontaktformular til at give feedback...







