Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser
Da Cuba indtog New York
Genhør med Buena Vista Social Club 10 år efter
Buena Vista Social Club: 'At Carnegie Hall' på www.worldcircuit.co.uk

Det er sådan ca. 10 år siden at et musikalsk cubansk dreamteam - originalbesætningen fra Buena Vista Social Club - indtog en af verdens mest prestigefyldte koncertsale - Carnegie Hall i New York - for at give en enkelt koncert.
Enhver der har set Win Wenders film om det musikalske Buena Vista projekt husker sikkert klippene fra koncerten med musikere og sangere som Ibrahim Ferrer, Rubén González, Pío Leyva, Compay Segundo, Omara Portuondo, Eliades Ochoa og Orlando 'Cachaíto' López i fri dressur foran et begejstret publikum. Blot for at nævne enkelte navne fra den 22 mand (m/k) store besætning.
Flere af de ovennævnte er siden døde. Formentlig tilbringer de nu tiden oppe hos Sankt Peter i bedste sædvanlige stil : med at jamme, snakke om gamle dage, ryge store cigarer, drikke rom og ha' det sjovt.
Og så her 10 år efter dukker der pludselig en dobbelt cd op med optagelser fra koncerten i Carnegie Hall. Forholdsvis rå og upolerede koncertoptagelser der inkluderer masser af hits fra gruppens repertoire: Chan Chan, Dos Gardenias, El Cuarto de Tula, Quizas Quizas, Mandinga, Candela osv. osv. - i alt 16 numre, gamle kendinge, der har bevist deres brugsværdi gennem årtier. Og alle fremført med uspoleret livsglæde, uforfalsket sentimentalitet, overstadig spillelyst og en sjælden grad af musikalsk overskud. De ku' bare det der, folkene i Buena Vista Club - også den aften de indtog Carnegie Hall.
Buena Vista Social Club: 'At Carnegie Hall'
Tracklist
Disc 1
1.CHAN CHAN (Francisco Repilado)
2.DE CAMINO A LA VEREDA (Ibrahim Ferrer)
3.EL CUARTO DE TULA (Sergio Siaba)
4.LA ENGANADORA (Enrique Jorrín)
5.BUENA VISTA SOCIAL CLUB (Israel López)
6.DOS GARDENIAS (Isolina Carillo)
7.QUIZAS, QUIZAS (Osvaldo Farres)
8.VEINTE A&ENJE;OS (María Teresa Vera)
Disc 2
9.ORGULLECIDA (Eliseo Silveira)
10.Y TU QUE HAS HECHO? (Eusebio Delfín)
11.SIBONEY (Ernesto Lecuona)
12.MANDINGA (Rodríguez Fiffe)
13.ALMENDRA (Abelardito Valdés)
14.EL CARRETERO (Guillermo Portabales)
15.CANDELA (Faustino Oramas)
16.SILENCIO (Rafael Hernández)
Ifølge udgivelsesnoterne er den foreliggende live dobbelt cd kun den 2. cd udgivelse med originalbesætningen fra Buena Vista Social Club siden megahittet med den første cd i 1997.
I det mellemliggende årti har vi oplevet en sand strøm af cd udgivelser fra de enkelt Buena Vista medlemmer som solister. Samt med en række andre Cubanske grupper som drev med i slipstrømmen efter gennembruddet. Det ved enhver vel idag hvis ikke dengang: Musik som den blev spillet af Buena Vista Social Club findes til overflod i Cuba.
Men er det ikke som om der i de sidste par år er blevet længere mellem udgivelserne? Til dels som antydet af meget naturlige årsager. Det foreliggende CD sæt giver god anledning til et genhør.
Medvirkende på CD'en:
- Octavio Calderón - trumpet
- Joachim Cooder - drums, percussion
- Ry Cooder - guitars
- Terry Domech - congas
- Ibrahim Ferrer - vocals
- Roberto García - bongos, cowbell, güiro
- Hugo Garzón - vocals
- Juan de Marcos González - coro, güiro, bandleader
- Rubén González - piano
- Manuel 'Puntillita' Licea - vocals
- Pío Leyva - vocals
- Orlando 'Cachaíto' López - bass
- Manuel 'Guajiro' Mirabal - trumpet
- Eliades Ochoa - guitar, vocals
- Omara Portuondo - vocals
- Jesús 'Aguaje' Ramos - trombone, bandleader for Ruben González
- Salvador Repilado - bass
- Compay Segundo - guitar, vocals
- Benito Suárez Magana - guitar
- Barbarito Torres - laoud
- Alberto 'Virgilio' Valdés - maracas, coro
- Amadito Valdés - timbales, clave
Mere om udgivelsen på Facebook
Indrykket af : Bo, HiFiSalsa 25-Oct-2008 13:44 - Senest opdateret : 25-Oct-2008 14:17 - Send besked
Læst antal gange : 264
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen
Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger
Quizz: Vind to billetter til Los Van Van koncerten i marts 2012
Lørdag d. 10. marts 2012 er der atter chance for at opleve Cubas absolut mest populære ...[Læs mere]
Mangler der noget?!
Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.
Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.
Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.
Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?
Brug vores kontaktformular til at give feedback...







