HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Debat og synspunkter

Cubanske shows på turné i Europa - men ikke i DK!

Der er en del kompagnier med cubansk musik og dans, som turnerer i det nære udland, men aldrig kommer her til Danmark. Festival Son Cuba (undertiden også kaldet Fiesta Cubana) har man de sidste 4-5 år haft lejlighed til at opleve i Portalen ved Hundige Station, men i år ser det ud til, at vi bliver snydt for denne oplevelse, som af en eller anden grund heller ikke har haft det københavnske salsa-publikums interesse, men tilsyneladende primært blev besøgt af lokale Greve-borgere. Det var lidt synd, eftersom der her var lejlighed til at se flere son-ensembler og solister samme aften. Hvis man vil have et indtryk af, hvad festivalen bød på, kan man købe dvd’en Festival Son Cuba – Live in Berlin hos Amazon for 30 €.
I år ville Festival Son Cuba have budt på Ricardo Ortiz, Pancho Amat & el Cabildo del Son, Vocal Universo og Sax Quartet ’Arsis’.
The Bar at Buena Vista er et andet ensemble, som primært turnerer syd for grænsen, men for et par år siden var The Bar at Buena Vista faktisk på en mindre (om ikke dansk, så i det mindste) JYSK turné:
Wednesday November 2, 2005 Musikhuset Esbjerg
Thursday November 3, 2005 Værket, Randers
Friday November 4, 2005 Musikhuset Århus
Saturday November 5, 2005 Tinghallen, Viborg
Sunday November 6, 2005 Aalborg Kongres & Kultur Center
Man kan så undre sig over, at den aldrig kom til København, men måske mangler vi koncertarrangører, der er åbne over for andet end sikre publikumsmagneter.
Ensemblet indeholder son- og salsa-musikere fra Buena Vista-generationen, men fx også son-dansere. Man kan købe en CD fra The Bar at Buena Vista – og samme sted andre CD’er med klassisk cubansk son.
Lady Salsa, musical/danse-show, havde man mulighed for at se en enkelt aften for 3-4 år siden på Falkonér Scenen, men den har turneret over hele verden lige siden. Eftersom det ikke så ud til at være en salgs-fiasko, da Lady Salsa blev opført i København, kan man kun undre sig over, at der tilsyneladende ikke siden har været nogen, der har haft lyst til at hente forestillingen hertil.
I alle tre tilfælde indeholder de respektive websites rigeligt med muligheder for at downloade musikeksempler. Og Lady Salsa viser allerede på forsiden en smuk rueda de casino fra forestillingen.
Det er jo trist, at disse forestillinger tilsyneladende lægger deres turnéer uden om Danmark, men hvis man bor tæt på den nærmeste sydlige nabo (eller Holland eller England) eller har ærinder, der går derned, kan man kigge på deres tour/gira-lister:
Festival Son Cuba
The Bar at Buena Vista
Lady Salsa

Indrykket af : dann 04-Oct-2007 22:02 - Senest opdateret : 08-Oct-2007 01:48

Læst antal gange : 268
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

HiFiSalsa

Lør. d. 26. maj. 2012 : PINSEKARNEVAL i København, lørdagsprogrammet

En liste over de kunstnere, som deltager i årets karneval på Open Air-scenen, kan ses her. ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

http://www.www.cubakultur.dk/

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.

Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

CphSalsa

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

www.cubakultur.dk

*