Hjemmeside - Artikler - Interview
Interview - Manolito: Lyden af cubansk musik er ikke generel
Eivind Tøstesen og Manolito Simonet
Manuel Simonet, som er bedre kendt som Manolito Simonet, er pianist og leder af det cubanske orkester Manolito y su Trabuco.
Siden deres første besøg i 1996 (såvidt jeg ved) har de spillet mange koncerter i Danmark. Dette interview med Manolito er fra deres turné i juni 2001, hvor de spillede i Århus og på Vega i København.
Manolito blev interviewet til københavnsk lokalradio for at give lytterne seneste nyt om orkestret og for at høre hans syn på timba og den aktuelle udvikling i cubansk musik. Han fortæller også om musikkens succes og udfordringer på verdensmarkedet. Her er interviewet blevet fisket frem igen fra skrivebordsskuffen.
Eivind: Hvordan vil du beskrive jeres musik?
Manolito: Det er populær cubansk dansemusik, det vil sige cubansk populærmusik med nye, moderne elementer, men baseret på traditionelle koncepter. Det er det der kendetegner mit orkester.
Eivind: Er jeres musik timba?
Manolito: Jeg vil ikke kalde det timba, jeg vil hellere sige populær cubansk musik. For vi holder os ikke kun til en bestemt stilart. Timbaen er én cubansk stil, men vi laver musik indenfor forskellige cubanske stilarter. Vi kan lave et timbanummer, men vi kan også lave en son montuno, en danzon, en bolero, det vil sige vi arbejder i hele udvalget af cubansk populærmusik.
Eivind: Vil du kalde det salsa?
Manolito: Salsa er det samme som cubansk musik, det samme! Okay, puertoricanerne og amerikanerne kalder det salsa, men det er den samme musik.
Eivind: Hvornår startede Manolito y su Trabuco som orkester?
Manolito: Dette orkester begyndte i 1993 i Havana. Det blev dannet i februar 1993.
Eivind: Hvorfor skabte du dette orkester?
Manolito: Jeg havde altid arbejdet med andre orkestre, men jeg var hele tiden indstillet på at skabe et orkester hvor jeg samtidigt kunne arbejde med strygere, f.eks. violiner, og med blæserinstrumenter, og det var denne trang der fik mig til at skabe dette orkester i Havana.
Eivind: Hvilke orkestre var du med i tidligere?
Manolito: Jeg havde været i forskellige orkestre, men det mest berømte var La Maravilla de Florida, som er et orkester fra byen Camagüey i Cuba. Det er et orkester som hittede i Cuba på grund af dets kvalitet. Det var meget populært i hele Cuba og jeg var altså med i det orkester.
Eivind: Som pianist?
Manolito: Til at begynde med som pianist, ja, og senere desuden som leder af orkestret.
Eivind: Hvad slags orkester var det?
Manolito: Et charanga-orkester.
Eivind: Er Manolito y su Trabuco idag også et charanga-orkester, eller har elementer derfra?
Manolito: Ja, det er en blanding af et charanga-orkester og et et jazzband-format.
Eivind: Hvad er timba?
Manolito: Jeg kan ikke sige så meget om timba, men det jeg kan sige er at det er den stilart indenfor cubansk musik som er mest påvirket af jazz, efter min mening. Den har et rytmisk grundlag som er meget cubansk og har mange elementer af jazz. Det er en jazzfusioneret, meget stærk og hård stilart og derfor kaldes den timba.
Eivind: Hvad er forskellen mellem timba og salsa?
Manolito: Nej nej, det ville være som at spørge hvad er forskellen mellem en bolero og en chachacha. Timba er én stilart blandt de forskellige cubanske stilarter, der er også andre som f.eks. son montuno, bolero, chachacha, men timba er ikke en overordnet betegnelse. Salsa er en overordnet betegnelse for en mængde af ting, men timba er én ting, så det kan ikke sammenlignes.
Eivind: Man siger at I har spillet en vigtig rolle i timbaens udvikling, sammen med grupper som N. G. La Banda og Charanga Habanera.
Manolito: Ja, men det er et spørgsmål om terminologi som jeg sagde. Vi har spillet en rolle i cubansk populærmusik. Tag for eksempel Orishas, en af de mest repræsentative grupper for aktuel cubansk musik, men de laver ikke timba, de laver noget andet. Compay Segundo er også en af de mest berømte musikere, men laver ikke timba. Så timba er bare en ud af mange slags cubansk musik.
Eivind: Men timba er blevet stort?
Manolito: Ja, timba hører til den sidste generation af musikere som har studeret ved de nationale kunstskoler i Cuba. De kommer med en stor virtuositet og er ivrige med hensyn til jazz, som er den stærkeste indflydelse vi har i cubansk musik. De arbejder så med denne stil, timbaen, som giver dem større muligheder med harmoni for at udvikle denne virtuositet. Så derfor har denne musik været mest dominerende hos den nye generation de seneste år. Vi har også selv lavet ting indenfor timbastilen, uden dog at glemme de andre genrer, vi laver også traditional musik.
Manolito Simonet y su Trabuco: Directo al corazon, 1995
Eivind: Hvad sker der med den cubanske musik idag?
Manolito: Den har brug for international støtte. At man giver adgang for denne musik, ligesom man gør for andre. Cubansk musik er den musik i verden man danser mest til. Der findes ikke et sted hvor folk ikke vil danse salsa. Hele verden vil danse salsa. Men salsaen er ikke puertoricansk, ikke amerikansk, ikke dominikansk, den er cubansk. Musikken er cubansk og dansen er den cubanske casino fra årene omkring begyndelsen af forrige århundrede. Men selvom den musik, som hele verden vil danse til, stadig er her, så bliver den holdt tilbage af de internationale medier for distribution, de multinationale pladeselskaber. Det er ikke i deres interesse at den kommer på mode i verden. Det er meget svært for grupper af den nye cubanske generation at få kontrakter med de multinationale, som hellere vil investere i Marc Anthony (fra New York, red.). I Cuba er der tusind sangere som Marc Anthony og tusind grupper som Grupo Niche (fra Columbia, red.). Jeg siger ikke at disse folk ikke har kvalitet, jeg beundrer meget musikernes arbejde i Puerto Rico og USA, det jeg siger er at cubanske musikere ikke får de samme muligheder. De internationale medier og TV, Canal+, Omnivision, viser ikke den samme interesse for cubansk timba, selvom den er på højde med andre internationale artister, og derfor får den ikke det boom den fortjener.
Eivind: Men er det ikke blevet lettere at sælge cubansk musik på et internationalt marked i de seneste år?
Manolito: Nej, det er det samme som tidligere år. I sælger det på anden måde, men for os i Cuba har det været sådan alle år med hensyn til de internationale mediers interesse for cubansk musik. Det vil sige, den traditionelle musik har haft et boom siden Ry Cooder var i Cuba og så hvad de gjorde, de gamle i Buena Vista Social Club. Jeg tror at dette arbejde blev en succes, fordi denne mand kom og havde nogle muligheder for at bringe projektet ud i verden. Men det projekt foregik dengang og der er stadig mange musikere i Cuba på den alder, som Compay Segundo, som alle disse folk. Hvis du tager til Santiago de Cuba vil du blive overrasket, du bliver heftig og begejstret over Vieja Trova Santiaguera og hvad de har. Men som bekendt er den cubanske musik udsat for en blokade, det interesserer ikke de internationale medier.
Eivind: Tror du at cubanske musikere vil ændre deres musik for at tilpasse den til markedet?
Manolito: Ja, men jeg har jo forklaret at problemet er at markedet ikke er interesseret, uanset hvordan de laver musik. Markedet vil hellere promovere Marc Anthony, La India, de vil hellere markedsføre disse folk end en cubansk kunstner.
Eivind: Men jeg ved at der findes et interesseret publikum i Danmark.
Manolito: Ah, godt, Danmark er en sag for sig. Jeg vil også gerne ønske radioen i Danmark tillykke, fordi der er meget få steder i verden hvor journalister fra radioen opsøger en artist, istedet for at artisten besøger radiostationen. I er kommet til mit hotel for at interviewe mig, det er en meget værdifuld ting. Når jeg snakker om medierne, tænker jeg ikke på et bestemt land. Jeg tænker på de store multinationale som flytte en plade, som skaber en artist. Fra Cuba kunne man have hentet et utroligt talent ud til verden, hvor man istedet er ligeglad. Det er hele problemet, det handler hverken om timba eller noget som helst andet. Et cubansk orkester giver dig en koncert med det hele. De spiller et timbanummer, et jazznummer, en bolero, en chachacha, en danzon, de spiller alt. Og de spiller det hele godt. Men det er ikke i de multinationales interesse at markedsføre dette arbejde. Men jeg tror dog at dette vil ændre sig, ikke? For nu har man allerede taget nogle skridt, man har med spansk hjælp givet cubanske musikere mulighed for at tilhøre akademiet for musik for at kunne deltage i Grammy Awards. For første gang skal vi være med. Man vinder jo ikke hvis ikke man kan deltage, selvom man gerne ville. Og den cubanske musik har allerede vist sit værd, for ved de sidste tre uddelinger har cubanske grupper vundet priser, Ibrahim Ferrer vandt en, Los Van Van vandt, og Chucho Valdez. Så den cubanske musik har vist at den kan nå et hvilket som helst niveau. Jeg ved ikke om du så det, men da Ricky Martin vandt sin grammy blev det vist over hele verden, mens da Los Van Van vandt den samme pris var der ingen der nævnte det. Det siger lidt om hvordan det er.
Eivind: Er gruppen Orishas et eksempel på en ny udvikling i cubansk musik?
Manolito: Nej, for det er en anden genre, det er rap. Siger du at alle grupper i Cuba begynder at spille rap? Kunne du tænke dig det?
Eivind: Nej nej, men jeg spørger hvad du tror.
Manolito: Ah, Orishas har en form for rap blandet med cubansk musik. Alle orkestre har deres egen stil, NG La Banda er de eneste i Cuba med deres stil, ingen lyder på samme måde. Los Van Van har en stil som er unik, vi har vores stil, La Revé har en unik stil, alle grupper i Cuba har en unik personlighed, ingen lyder ens.
Eivind: Jeg kunne bare godt tænke mig at sige noget generelt.
Manolito: Det er klart, men nej, nej. Lyden af cubansk musik er ikke generel. Hver gruppe har sin personlighed og sin egen lyd. Hver gang du hører en cubansk gruppe hører du en anderledes lyd. Det er ikke det samme hvis du hører på NG La Banda som hvis du du hører på os. Los Van Van er heller ikke det samme. La Original de Manzanillo er heller ikke det samme. Orquesta Aragon er heller ikke det samme. Derfor er det at jeg siger at denne betegnelse timba er lidt farlig, fordi den giver det indtryk at alle grupper lyder ens, men de lyder ikke ens. Hver har sin stil, sit format, sin måde at føre sig frem. Nogle har en enkelt sanger, som Issac Delgados gruppe, Los Van Van har tre sangere, jeg har tre sangere. Nogle bruger fløjter, andre bruger violiner. Alle er forskellige. Nogle bruger trompeter med saxofoner, jeg bruger tromboner. Det er helt forskellige lyde, den ene har ikke noget med den anden at gøre. Man kan ikke generalisere med et navn, en terminologi. Lad gå, dette er min måde at se på dette arbejde. Måske kommer andre forbi her imorgen, og det jeg siger kan du godt publicere, måske kommer lederen af Bamboleo forbi imorgen eller lederen af Revé eller lederen af Zafiros og har nogle helt andre kriterier end mig. Jeg påstår ikke at jeg har facit, det er min måde at se på sagen, jeg tror det er sådan.
Eivind: Hvad er din seneste plade?
Manolito: Den seneste plade er lavet i en periode hvor vi skiftede pladeselskab. Vi har skrevet kontrakt med et vigtigt selskab i Spanien kaldet Grupo Prisa, en gruppe selskaber indenfor plader, bøger, fjernsyn, radio. Pladen bliver distribueret nu af Prisa. Eurotropical er del af Grupo Prisa som bliver kendt som Muxxic. Muxxic er pladeselskabet som skal distribuere vores plade. Men nu skal vi lave en ny plade. Vi begynder indspilningen den 20. september og allerede i november skal den være i handelen. Den kommer altså hurtigt ud. Det bliver den første store lancering af vores plader i hele Europa, for Muxxic samarbejder med Universal, som er en af de største distributører i verden. Jeg tror at for første gang kommer Manolito y su Trabucos plader til at få et stort salg.
Eivind: Hvordan er musikken på den nye plade?
Manolito: Cubansk populærmusik! Men denne plade er tilegnet den cubanske son montuno. Det er meget traditionel cubansk musik, rigtig traditionel. Bortset fra et nummer med en guaguancó som hedder Ven Siroco, så bruges næsten ingen synthesizer på pladen, næsten alt er naturligt. Og det er baseret på son montuno som man lavede i 50erne. Det er en hyldest til den type musik.
Eivind: Skal vi høre den musik til koncerten på fredag?
Manolito: Ja, vi vil lave en varieret koncert på fredag, hvor vi kan spille numre fra vores to sidste plader, fra Marcando la Distancia og fra Para que baile Cuba. Vi spiller de mest kendte numre. Vi giver også en forsmag på det som kommer på den næste plade, som ikke bliver musik fra 50erne, men mere moderne og varieret. Der bliver også caribiske rytmer, ikke kun cubanske. Så vi giver nogle smagsprøver fra denne plade her på denne koncert i Danmark, i København.
Eivind: OK, tak for idag!
Manolito: Jamen selv tak til radioen endnu en gang for denne interesse og at I er kommet her for at interviewe mig. Det viser at selvom ikke alle nationale radioer interesserer sig for cubansk musik, så gør man det her. Og man kan sige det samme om Radio Latina i Paris, som er meget optaget af arbejdet med cubansk musik, og det gælder også Radio Mambo i Italien. Nu er der også en god interesse hos Radio Nova i Finland. Så hvis der er et sted i verden hvor cubansk musik har været respekteret, så er det i Europa, den har været meget respekteret specielt her i Europa. Nu mangler vi bare at medierne som lytter til dette vil overveje det, for vi ønsker at den cubanske musik skal fortsætte med at udbredes, som den er blevet det i så mange år til hele verdens dansere.
Eivind: Tak!
Manolito Simonet blev interviewet på spansk af Eivind Tøstesen om formiddagen d. 13. juni 2001 på Cafe Sjælland på Vesterbro. Tekst og foto copyright Eivind Tøstesen.
Indrykket af : HifiSalsa's Nyhedsredaktion 03-Dec-2011 21:48 - Senest opdateret : 03-Dec-2011 21:50
Læst antal gange : 93
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen
Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger
Lør. d. 26. maj. 2012 : PINSEKARNEVAL i København, lørdagsprogrammet
En liste over de kunstnere, som deltager i årets karneval på Open Air-scenen, kan ses her. ...[Læs mere]
Mangler der noget?!
Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.
Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.
Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.
Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?
Brug vores kontaktformular til at give feedback...
