HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Reportage

Salsacamp 2009 : Si o si!

Salsacamp 2009. Fotograf: Henrik Normann

Under motto'et "Way higher" flokkedes mere end 450 salsaentusiaster fra Danmark og de øvrige nordiske lande i løbet af tre uger i Juli måned på Mols for at dyrke interessen for latinamerikansk og især cubansk musik og dans i Europahøjskolens regi.

Det var fjerde gang campen blev afholdt.

Fra 1 til 4 uger

Salsacamp startede beskedent med 1 uge og 120 deltagere i 2006 og er siden år for år vokset i deltagerantal og tid. Arrangørerne har allerede annonceret at næste års Salsacamp kommer til at køre over fire uger og vil være vært for et Europæisk Mesterskab i Cubansk Salsa.

Ingen tvivl om at mødet mellem den rummelige danske højskoletradition med dens vægt på ånd og det talte ord og den mere sanselige og kropsligt orienterede cubanske og latinamerikanske dans og musik har sat en spændende dynamik I gang.

Salsacamp 2009. Fotograf: Henrik Normann

Salsacamp er mange ting.

Det er dans fra klokken 9 om morgenen til klokken 1-2 stykker om natten. Masser af danseundervisning på et højt niveau, med undervisere der kendetegnes ved et helt unikt engagement i og dedikation til det de arbejder med.

Og Salsacamp er samtale, danseshows, spansk, sammenspil, film, litteratur, musik, refleksion, ømme fødder og benmuskler, ugens refleksion, humor, og alt det overskud der opstår når man er sammen i dans.

Salsacamp 2009. Fotograf: Henrik Normann

Det er også højskolerammerne som gør det altsammen muligt, og det er - ikke at forglemme - et utroligt vellykket og engageret højskole-køkken, hvor man virkelig kan mærke, at der er tænkt over tingene, og over hvad det er vi alle sammen putter i munden.

Men først og fremmest er Salsacamp alle de mange deltagere, der med deres passion og interesse for salsa, med deres engagement og væremåde, er med til at gøre Salsacamp til det den er.

5 deltagere på Salsacamp 2009

HiFiSalsa's udsendte deltog i den anden uge af Salsacamp 2009 og benyttede lejligheden til at tage en snak med 5 af de 150 deltagere den pågældende uge, en snak om det at danse salsa, om at være på Salsacamp og meget andet.

Salsacamp 2009 : Pernille, København.

Pernille deltog på Salsacamp for første gang. Hun kan specielt godt lide de mere individuelle elementer i dansen og har gået til lady styling i flere år. Hun fremhæver både undervisning og det sociale som nogle af de positive oplevelser på Salsacamp 2009. Læs interviewet her

Salsacamp 2009 : Carl Nielsen, Århus

Carl er sammen med Henrik Normann initiativtager til Salsacamp, samt ankermand, oplægsholder o.m.a. på campen.

Enhver der været på Salsacamp kender Carl, og det samme gør sikkert mange deltagere fra bl.a. Salsafestivalen I Sønderjylland, hvor Carl har deltaget både som elev og som aktivist I baren.

Udover at være salsadanser har Carl i flere år siddet I Europahøjskolens bestyrelse som repræsentant for Mellemfolkeligt Samvirke, i en periode som formand for bestyrelsen. Ikke mindst har han gennem mange år arbejdet i Mellemamerika, hvor hans interesse for salsa'en blev grundlagt. Læs interviewet her

HiFiSalsa's to udsendte var med på Salsacamp 2009 i den anden af de tre uger.

Bo: "Det er jo ren luksus at kunne tage en uges ferie sammen med så mange dejlige og dedikerede salsadansere.

Jeg har danset salsa i mange år, men var dansemæssigt lidt rusten da jeg kom på Salsacamp, og jeg skal love for jeg blev udfordret af de cubanske og danske undervisere. Det var rigtigt lækkert at få sat kroppen i sving og opdage helt nye muskler man kan blive øm i. Jeg ville ønske jeg havde haft nogle flere uger til at nyde oplevelsen i, der var masser af udfordringer. Salsacamp har både givet en masse inspiration og masser af lyst til at danse noget mere I hverdagen."

Silke: "Skønt bare at danse igennem en hel uge og nyde at være lige der, hvor man var, lave noget sjovt på en seriøs måde - eller omvendt? - og få danset og snakket med en masse nye mennesker. Arrangørerne havde lagt op til åbenhed både i dansen og samværet generelt på Salsa Camp, og begge dele synes jeg lykkedes rigtig godt. At lave kvalitetsundervisning for en så stor, blandet og vekslende gruppe deltagere er en udfordring, som jeg synes underviserne mestrede fantastisk og med smittende engagement. Glæder mig til SC 2010, ( - how high can you go ? ... ;-))"

Salsacamp 2009 : Erodys Castillo, Horsens

Erodys er danselærer og kommer fra Havanna, Cuba. Han er gift med en dansk kvinde, flyttede til Danmark for 1 ½ år siden og bor nu i Horsens. Ugen efter interviewet blev lavet deltog Erodys i det Nordiske Mesterskab i Cubansk Salsa, som blev afholdt på Salsacampen. Her vandt han sammen med sin dansepartner Louise Houlberg førstepladsen. Læs interviewet her

Salsacamp 2009 : Henrik, Odense

Henrik startede på at danse salsa på årets salsacamp. Da han kom til Europahøjskolen om søndagen havde han aldrig selv prøvet at danse salsa, kun set andre danse. Til gengæld var han efter en uges Salsacamp ikke i tvivl om at han vil fortsætte med salsa'en når han kommer hjem. Læs interviewet her

Salsacamp 2009: Rodica, Aalborg.

Rodica underviser selv i Salsa, krop og bevægelse i Aalborg og har flere gange været i Cuba for at få undervisning.

Det er første gang hun var med på Salsacamp, men sikkert ikke sidste gang. Det der har gjort størst indtryk på hende på årets salsacamp er menneskene og stemningen. Læs interviewet her

Henrik Normann, Salsaclave, har venligst stillet fotos fra Salsacampen til rådighed.

Reportage og interviews fra Salsacamp 2009 er lavet af Silke og Bo

Indrykket af : Bo, HiFiSalsa 02-Aug-2009 19:38 - Senest opdateret : 14-Aug-2009 16:19 - Send besked

Læst antal gange : 820
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Street Salsa

Spektakulært salsa show på vej til København!

Kings of Salsa kommer til København!

"Det er et brag af en forestilling med nogle enestående dygtige dansere og musikere " fortæller ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

http://www.salsavida.dk/

Lækker salsa fra Jorge Cordero

Jorge Cordero: Reflexiones

I december sidste år holdt Jorge Cordero releaseparty for sin nye CD, Reflexiones. I november i ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

http://www.www.cubakultur.dk/

Vil du have dit arrangement eller kursus omtalt på HiFiSalsa?
Vores Info formular kan bruges af alle til at tilføje opslag om salsabegivenheder til HiFiSalsa.

CphSalsa
http://www.qualityliving.dk/

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

*